En strikkeopskrift er oftest skrevet af erfarne strikkere og desværre glemmer de mange gange, at nybegyndere ikke har den fjerneste ide om, hvad det er for et sprog, der for den erfarne er ganske indlysende, men netop for nybegynderen, kan tolkes som det rene volapyk. Jeg håber, at jeg med denne lille vejledning, kan guide dig igennem de allerførste steps.
Ordene og skriften i en strikkeopskrift
Som nybegynder skal man udover at lære at strikke, også lære at læse en strikkeopskrift. Heldigvis er det ikke sværere end man gør det til, og på nettet er der rigtig meget hjælp at hente. På nettet kan du også finde rigtig mange og gode videoer af diverse teknikker. Du kan se mine videoer her.
Når man har fundet sin størrelse, kan det være en god ide at markere den med en overstregningspen, på ens strikkeopskrift.
Skrift størrelsen i mange opskrifter er meget lille, her kan det være en hjælp at forstørre teksten lidt på en almindelig kopimaskine.
Efterhånden som du får strikket dig igennem en strikkeopskrift, kan du ’vinge’ hver linje eller opgave af. På den måde sidder du ikke og leder efter hvor langt du er kommet.
Forkortelser i en strikkeopskrift
Der er et hav af forkortelser i enhver strikkeopskrift. Indtil du lærer de mest almindelige forkortelser at kende, vil jeg anbefale dig at printe forkortelsesbogen på paapinden ud, det er et super godt lille værktøj, som er nemt at gå til. Her finder du også forkortelser på engelske udtryk, hvis du får lyst til at give dig i lag med engelske opskrifter.
Pinde
Der findes et hav af strikkepinde typer, størrelser og lavet i forskellige materialer.
Strømpepinde = 5 korte pinde der er åbne i begge ender
Jumbo pinde = 2 pinde der er lukket i hver ende, så maskerne ikke kan glide ud over kanten
Rundpinde = i forskellige længder typisk 40, 60, 80, 100, 120 cm lange.
Størrelser
Strikkepinde fås fra størrelse 1½ og op til str. 20. Imellem str. 1½ og 6 er der også ½ numre. Når du begynder at strikke, vil du være nødt til at anskaffe dig de mest almindelige numre. For mig vil det give mest mening at starte med at købe de numre der er angivet i opskriften – på den måde bygger du stille og roligt ud. Du kan også investere i en gaveæske med et pænt udvalg.
Materialer
I gamle dage brugte man altid metal (også til wiren på rundpinden). Da plastic blev opfundet, begyndte man at lave wiren af plast.
Ellers bruges der træ, bambus, aluminium og plastic. Træ kan være alle mulige slags (og priser), hvor rosentræ anses for det ypperste.
De bedste pinde i min verden er Knit Pro pinde. Princippet her er, at man køber wirer i de længder man ønsker og dernæst skruer spidserne på. Et system jeg klart kan anbefale. Det fungerer bare.
Jeg kan også kun anbefale dig at lære at strikke efter Magic Loop princippet. Hvis du lærer denne teknik, behøver du heller ikke at strikke på strømpepinde.
Garn
Du kan købe dig fattig i billigt garn og i dyrt garn. Min holdning er, at når jeg bruger så lang tid på at strikke en model, så vil jeg også købe et godt kvalitetsgarn og dermed få et varigt produkt.
Jeg har da strikket i billige garner, men skuffelsen har været STOR når jeg har vasket trøjen og farverne er smittet af, fnuldrer eller trøjen drejer en halv omgang…. Det er da øv.
Strikkeprøve
På de fleste banderoler og i en strikkeopskrift er der opgivet en strikkefasthed og en løbelængde. Jeg vil til enhver tid anbefale dig at lave en lille strikkeprøve på ca. 15 * 15 cm med den pind størrelse der er angivet i opskriften. Medmindre der står andet i opskriften, laves prøven altid i glatstrikning. På strikkeprøven opmåler du antal masker på et kvadrat på 10 x 10 cm. Derefter sammenligner du de to tal. Hvis din strikkeprøve er for løs og har færre masker end opgivet som strikkefasthed, skal du skifte til tyndere pinde. Begynd med at gå ½ nummer ned. Hvis din strikkeprøve har flere masker end opgivet som strikkefasthed, skal du skifte til grovere pinde. Begynd med at gå ½ nummer op.
Det er VIGTIGT at din strikkeprøve passer – ellers kan du jo bruge uger på at strikke en trøje, hvorefter du opdager at du strikker løsere og at du står med en model der er alt for stor. Så brug nu de 10 minutter det tager at strikke en prøve.
Målskemaer
I de fleste opskrifter er der angivet:
Overvidde. Måles altid der hvor du er bredest omkring brystet (mål med BH). I målet der er opgivet, er der tillagt det man i fagsproget kalder rørlig vidde. Måler du eks 100 cm om brystet og skal lave en tyk sweater, skal du vælge den størrelse, der kommer tættest på dine mål + den rørlige vidde. Når det drejer sig om en stor sweater, hvor du ofte vil have noget under, skal du som minimum tillægge 12 cm i rørlig vidde og max 20 cm. Skal du modsat lave en tæt siddende finere bluse, vil man typisk tillægge mellem 4 og 10 cm i rørlig vidde.
Ryglængde. Måles fra midt bag i nakken
Ærmelængde. Vær obs på hvordan ærmet er strikket i opskriften. Er det en model hvor der er påsat ærme, er det typisk den indvendige ærmelængde der er opgivet. Hvis det derimod er et tilsat ærme med ærmekuppel, er det længden fra skulderen til håndleddet.
Ryg og ærmelængder er nemme at variere på. Det er jo bare et spørgsmål om centimeter.
Størrelser og læsning
I en strikkeopskrift angives de oftest således:
S, M, L, Xl Slå 60, 70, 80, 90 m op på p 6 På hver 2. p tages ind: 3 m 1 gang, 2 m 3 gange, 1 maske 2, 4, 6, 8 gange
S – M – L – Xl Slå 60 – 70 – 80 – 90 m op på p 6 På hver 2. p tages ind: 3 m 1 gang, 2 m 3 gange, 1 maske 2 – 4 – 6 – 8 gange
S (M) L (XL) Slå 60 (70) 80 (90) m op på pind 6 På hver 2. p tages ind: 3 m 1 gang, 2 m 3 gange, 1 maske 2 (4) 6 (8) gange
Når du ved hvilken størrelse du skal lave din model i, skal du kun koncentrere dig om eks. anden parentes hele opskriften igennem. I dette eksempel strikker du en størrelse XL og skal slå 90 masker op.
Gentagelser
I en strikkeopskrift er der tale om gentagelser. Disse kan enten skrives som tekst eller laves i et diagram. Hvis der tale om tekst kan det se således ud:
Strik 2 r, * 2 r, 1 slå om, 2 dr r sm, 2 vr *, gentag fra * til * og slut af med 2 r
I et diagram er det rapporten der angives
Mønsterstrik
I gamle dage hed det Hønsestrik. Denne form for strik er et kapitel for sig og vil altid være efterfulgt af et diagram, hvor der er en rapport der skal gengives.
Farvestrik, reliefmønstre, snoninger
Disse teknikker vil ligeledes oftest beskrives i et diagram i din strikkeopskrift, alternativt i tekstform – dette afhænger mange gange af kompleksiteten.
Begreber
Når du strikker glatstrikning på rundpind, vil du altid have arbejdets retside ud mod dig selv (medmindre andet er skrevet). Når du strikker glatstrikning frem og tilbage på pindende, vil du have retsiden mod dig, når du strikker ret, og vrangsiden mod dig, når du strikker vrang.
På en trøje betegner jeg for og bagstykke op til ærmegabet som ’bullen’
Tip
Det er altid en god ide at ’ri’ en hjælpetråd med i hver side af arbejdet og under hvert ærme – så er der styr på for- og bagstykker. Køb gerne strikkemarkører, der hjælper til med at vise hvor ‘du er’.