Kursus i håndfarvning

Et kursus i håndfarvning er en gave for livet – hvis du har det ligesom mig, så vil du glædes over det resten af dit liv!

Her er lidt om baggrunden for min betagelse:
Tilbage i 80’erne var første gang jeg stiftede bekendtskab med det at farve mit eget garn. Jeg husker det som magiske øjeblikke og med deraf en stor lykke følelse. Dengang var det plantefarvning og for at opnå mange nuancer brugte vi de forfærdeligste kemikalier, som krom og jernvitrol. Overskudsfarve og kemikalier hældte vi bare ud! Jeg vil gerne undskylde vore handlinger overfor naturen, undskyld.

I mange år glemte jeg alt om at farve mit eget garn. Til gengæld lærte jeg rigtig meget om hvordan kravene til industrielt fremstillede materialer og farver til industrien – ikke mindst i EU – gang på gang blev forbedret og udviklet til gavn for vores miljø og natur.

Det er med baggrund i denne viden, at jeg i dag foretrækker at arbejde med industrielt fremstillede syrefarver. For jeg ved, at de er udviklet under de strengeste miljøkrav og efterlader et minimalt spor i vores omgivelser. Beviset herfor ligger i at når farveprocessen er færdig, er alt farve optaget på garnet. Det vand der naturligt er i overskud er fuldstændigt klart. Det giver god mening for mig. Derudover oplever jeg at jeg efterfølgende kan lave den samme farve igen og igen.

Når jeg farver mine garner flyver tiden af sted. Hver gang er det magisk at ’male’ garnet og se det færdige resultat og heldigvis er det oftest til både min og mine kunders fulde tilfredsstillelse.

Jeg bliver så glad – det er fantastisk. Jeg håber du vil finde lige så stor
tilfredsstillelse som jeg gør. Men jeg vil gerne advare dig; det er stærkt
vanedannende!

Viser alle 7 resultater