Hvad er superwash behandling?

Hvad er superwash behandling? Og hvad har det af konsekvenser for miljøet. Det er spørgsmål mange stiller sig selv. Superwash behandling af uld er både elsket og hadet af mange. Det er en svær problematik, hvor producenterne ikke er de mest informative. Hvem synes ikke det er dejligt at strikke til os selv, børn og børnebørn og vi bare kan vaske modellerne i vaskemaskinen. Det er da en fantastisk metode. Superwash behandling af uld refererer til en særlig metode, der anvendes til at behandle uld, så det bliver mere modstandsdygtigt over for krympning og samtidig bevarer dets blødhed. Denne behandlingsproces er især vigtig for at gøre ulden mere behagelig at bære og lettere at vedligeholde. 

Superwash-behandling af Uld

Superwash behandling af uld er en proces, der har til formål at eliminere eller reducere de naturlige egenskaber ved uld, der normalt fører til krympning og kløe. Kløen opstår, fordi de enkelte fibres skællag irriterer huden. Krympning opstår, når skællagene udsættes for temperatur chok og ved bearbejdning. Når først skællagene er ude af balance og ødelagt, kan de ikke finde tilbage til deres naturlige udseende – de har så at sige filtret sig ind i sig selv.

De tre primære metoder, der bruges i til en superwash behandling, er kemisk, enzymatisk og polymerbaseret.

Kemisk 

Ved kemisk behandling fjernes eller delvist reduceres skællene på uldfibrene. Dette gøres ved at anvende kemikalier som svovlsyre eller natriumhypoklorit. Disse kemikalier fjermer mere eller mindre skællagene og dermed hjælper med at forhindre krympning. Samtidigt gør det ulden mere egnet til maskinvask.

Enzymer

Enzymer anvendes til at nedbryde skællene på overfladen af uldfibrene. Dette gør behandlingen mere skånsom og resulterer i en blødere uld. Novozymes er en kendt leverandør af enzymer, der bruges til at bryde skællene ned uden at påvirke fibrenes struktur negativt.

Polymerer

Efter fjernelse af skællene kan en tynd hinde af polymer påføres uldfibrene for at forsegle resterne af skællene. Dette resulterer i en næsten unaturlig blødhed, og det kan reducere uldens naturlige egenskaber, såsom evnen til at binde fugt, dets slidstyrke og evnen til at regulere temperaturen.

Miljømæssige overvejelser

Det er vigtigt at bemærke, at brugen af kemikalier og syntetiske polymerer i superwash-behandlingen kan have miljømæssige konsekvenser. Disse kemikalier kan forårsage forurening, hvis de ikke håndteres korrekt, og visse syntetiske polymerer kan bidrage til mikroplastforurening. Derfor er der en stigende interesse i mere bæredygtige alternativer og processer, herunder brugen af biologisk nedbrydelige enzymer, der er mere skånsomme for miljøet.

I mit sortiment er der både garner med og uden superwash behandling.

Scroll to top