Fair isle mønster strik

Fair isle mønster strik eller i gamle dage hønsestrik, er en super skøn teknik, jeg elsker over al på jord. Det er ikke svært, men teknikken kræver noget basisviden i hvordan det strikkes og læses. Det kan du se mere af på mine gratis videoer om emnet.

Hvordan læser jeg et diagram, jeg skal strikke efter? Det er slet ikke så svært som du tror.  Måden diagrammet læses på er ens for Fair Isle mønstre, mønsterstrik, hønsestrik og endda hulmønstre. Her er en grundlæggende vejledning til at læse et diagram:

Farvediagrammer

Allerførst er det en god ide at finde ud af hvad symbolerne i diagrammet betyder. I et fair isle diagram, vil mønsteret der skal strikkes ofte bestå af symboler som cirkler, tern, trekanter, alle med eller uden sort farve i. Typisk vil der nedenunder diagrammet være en forklaring til det enkelte symbol. F.eks. kan der stå om den sorte firkant, at den er lig farve 1. I opskriften vil der være en henvisning til farve 1 og hvad den i den opstrikkede model er for en farve, f. eks off. white. På samme måde vil de andre farver være beskrevet.

I nogle diagrammer bruges farver som adskillelse – det betyder hver farve svarer til en garnfarve.

Startpunkt

Find startpunktet i diagrammet, normalt er det nederst i højre hjørne. Dette er, hvor du begynder at strikke diagrammet. Dernæst læses diagrammet i den nederste linje fra højre mod venstre.

Læs pindende

Hver firkant i diagrammet vil altid repræsentere 1 maske og hver linje i diagrammet vil repræsentere 1 pind. Når der strikkes frem og tilbage på pinden, omtales det som pinde. På rundpind taler vi om omgange. (i hækling siger vi rækker).

Mønsterrapporter

Normalt vil et diagram kun vise en rapport.  En rapport er lig med gentagelse – det betyder at du hele tiden skal gentage de eks 10 masker der er i rapporten. Nogen gange sætter jeg de omkring liggende masker ind i rapporten. I sådanne tilfælde vil jeg altid sætte pile nederst udenfor diagrammet og skrive ‘gentag’ mellem pilene.  Du kan altid kontrollere om maskeantallet går op i rapporten. Hvis du eks har 120 masker på din pind, vil en rapport med 10 masker gå op. 120/10=10. Havde der derimod været 122 masker, ville rapporten ikke gå op.

Skæve mønsterrapporter

Nogle gange kan en rapport være skæv. Der kan f.eks stå: Rapporten delelig med 10 + 4 masker. Typisk vil den 7. maske være midt masken og de ekstra masker være placeret i kanten. Lad os tage et eksempel. Du ved du skal have et maskeantal på ca 120 masker. Regnestykket ser således ud: 120-4=116/10, hvilket giver et tal der ikke går op. I stedet vil 120 masker (der jo går op i 10) + 4 masker være ideelt i dette eksempel.

Hvordan strikker jeg efter et diagram er en fælles praksis, når du arbejder både med enkle, men også med mere komplekse mønstre. Mønsterstrik, Fair Isle strik eller Hønsestrik, er alt sammen eksempler på teknikker der kræver et diagram for at kunne strikkes. Her er en grundlæggende vejledning til at strikke efter et diagram:

Forstå symbolerne

Diagrammet vil vise symboler, der repræsenterer forskellige masker og farver. Før du starter, skal du sørge for at forstå hvert symbol og dets betydning. Diagrammets undertekst eller vejledning skal give dig disse oplysninger.

Startpunkt

Find startpunktet i diagrammet, normalt nederst i højre hjørne. Dette er, hvor du begynder at strikke diagrammet.

Læs pindende

Diagrammer læses fra bund til top og fra højre mod venstre (i vestlige mønstertraditioner). Hver vandrette pind repræsenterer en strikkepind eller omgang (hvis der strikkes rundt). Hvis du strikker frem og tilbage på pinden, læses diagrammet på vrangsiden fra venstre mod højre.

Følg farvesymbolerne

Læs hver pind ved at strikke de enkelte farvesymbolerne. Oftest vil der kun være to farver at strikke på hver pind.

Hold styr på rapporten – gentagelse

Alle diagrammer indeholder en rapport som skal gentages. Afkod hvor mange masker der er i det pågældende diagram. Maskeantallet skal (hvis det går op) kunne divideres uden decimaler. Gentag rapporten pinden eller omgangen rundt. Hvis rapporten ikke går op, vil mønsteret ikke komme til at passe. Det er oftest tilfældet, når du samtidig strikker udtagninger ex. under et ærme.

Brug markører

Brug markører til at adskille rapporten i dit strikketøj. Dette gør det lettere at holde styr på, hvor du er i diagrammet. Markørerne kan fjernes når mønsteret sidder i fingrene.

Floteringer

For hver 3. masker, du strikker af en farve, er det en god ide at sno de to farvermed hinanden. På den måde dannes en lille knude der forhindrer lange tråde i at blive dannet.

Dominans

Bundfarven lægges yderst omkring pege- og langfinger. Mønsterfarven, også kaldet dominansfarven,
lægges inderst omkring pegefingeren. Sørg for at hver farve har samme placering på fingeren, ellers kan det blive at se i det færdige arbejde.

Tæl masker

Indimellem skal du tælle dine masker for at sikre, at antallet er korrekt i forhold til diagrammet. Dette hjælper med at undgå fejl og sikrer et korrekt resultat.

Vær tålmodig

Strikning efter diagram kræver tålmodighed og opmærksomhed. Giv dig selv tid til at læse, strikke og forstå diagrammet, og tag små pauser for at undgå fejl.

Overblik

Sæt en streg på et stykke papir for hver pind du strikker – en omgangstæller, en overstregningstusch eller brug tilsvarende for at have overblik over hvor du er nået til.

Husk at hver designer kan have sin egen stil og praksis, så det er altid en god idé at læse og forstå de specifikke instruktioner, der følger med det diagram, du arbejder efter.

Nedenfor ses et eksempel på et diagram. Diagrammet er mønsteret i disse to modeller: Fnullergøjl og Unisex raglan sweater i vævestrik

Eksempel på et vævestrik diagram

Ta’ et kig i shoppen

Andre har også set disse videoer

Hækle masker op

Samle og strikke masker op

Ombuk og belægning