Vævestrik mønstre
Et foto af vævestrik halsklud
Vævestrik mønstre

Vævestrik kompendie

Vævestrik kompendie

Vil du gerne lære at strikke nogle af de smukke vævestrik mønstre, så er dette vævestrik kompendie lige noget for dig. I stedet for at strikke en masse små prøver, har jeg samlet prøverne til en halsklud. Du får således ikke bare lært at strikke vævestrik, du får også en halsklud.

Halskluden er oplagt at strikke i restgarner. Til min halsklud i vævestrik har jeg brugt diverse uld og mohair.

Vævestrik er en sjov og dekorativ strikketeknik, hvor man skaber flotte mønstre ved at løfte masker af pinden i stedet for at strikke dem. Det giver et spændende spil i strikketøjet, som kan minde om vævet stof. Teknikken kan bruges til både enkle og mere avancerede mønstre. Det er kendetegnende for vævestrik at man kun strikker med en farve ad gangen. Vævestrik er derfor en oplagt teknik, hvis man gerne vil lege med farver og mønstre på en forholdsvis enkel måde.

Det, jeg især synes er værd at fremhæve ved vævestrik, er:

  • Man kan skabe flotte mønstre uden at skulle håndtere flere garnnøgler på samme pind

  • Man kan kombinere farver og strukturer på mange forskellige måder

  • Teknikken kan bruges til både børnestrik, sweatre, huer, halstørklæder og meget mere

Selvom teknikken ofte er lettere at gå til end traditionelt flerfarvestrik, afhænger sværhedsgraden naturligvis af det konkrete mønster.

Vævestrik kompendiet er gennemarbejdet og afprøvet af mange kursister.

Du er naturligvis mere end velkommen til at booke en workshop i vævestrik i din egen butik eller forening. Ring blot for nærmere info på 40 64 29 68.

 

Jeg er uddannet tekstildesigner fra Designskolen i Kolding. Via min hjemmeside kirstennyboe.dk kan du gå på opdagelse i  mange af mine strikkeopskrifter.

99,00 kr.