Top Down Cardigan til opklip

50.00 kr.

Artikel: 5206
Størrelse: S (M) L (XL) 2XL (3XL)
Brystvidde, cm: 105 112 119 126 133 140
Ryglængde, cm: 60 61 62 63 64 65
Kvalitet: 4028 Hvidløg; 100% merino uld, superwash 216 m/100 gr – eller
4031 Dild; 100% merino uld, håndvask 216 m/100 gr – eller
4040 Koriander; 100% Falklands merino 300 m/100 gr
Garnet kan købes hos www.kirstennyboe.dk
Alternative garnkvaliteter kan bruges, blot strikkefastheden overholdes
Forbrug a 100 gr S (M) L (XL) 2XL (3XL)
Bundfarve 3 (4) 4 (4) 4 (5)
Mønsterfarve 1 (1) 1 (1) 1 (1)
Tilbehør: Maskemarkører, hjælpepinde og maskewirer
Pinde: Rundpind nr 3½ og 4, 80 – 100 cm, når der strikkes magic loop
Strikkefasthed: 22 m x 30 p i glatstrikning på 10 x 10 cm.
Det er vigtigt at overholde strikkefastheden ellers vil modellen ikke få de opgivne mål. Er der for få masker, prøves med et pindnummer mindre, er der for mange masker prøves med et højere pindnummer.
Design: Kirsten Nyboe
Garnet kan købes hos www.kirstennyboe.dk
Alternative garnkvaliteter kan bruges, blot strikkefastheden overholdes

Top down cardigan til opklip

Top down cardiganen strikkes oppefra og ned på rundpind. På bærestykket er der et smukt mønster der strikkes efter diagram. Modellen strikkes på rundpind for at undgå at skulle strikke vrangpinde i mønster. Midtfor strikkes derfor en belægning, som der sidenhen skal klippes op i, så modellen bliver til en cardigan.

For en bedre pasform strikkes cardiganen lidt højere bagpå, samtidig strikkes halsudskæringen med vendepinde. Cardiganen deles ved ærmegabet og mens ærmernes maskerne hviler, strikkes kroppen. Herefter strikkes ærmerne. Når cardiganen er klippet op midtfor, samles masker op i belægningskanten til forkant. Forkanten strikkes dobbelt og i samme retning som selve cardiganen. Efterfølgende strikkes halskanten som har et ombuk. Alle kanter strikkes i 2/2 rib. Hvor der i opskriften kun er skrevet et tal, gælder tallet for alle størrelser.

Opskriften understøttes af flere gratis hjælpevideoer, som der er QR koder til i opskriften.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Top Down Cardigan til opklip”