Kvinder

Professionelle strikkeopskrifter til kvinder er blevet mit mantra. At designe modeller til kvinder og at få strikkeopskriften til at ‘spille’ betyder utrolig meget for mig. Jeg gør mig den allerstørste umage for at strikkeopskrifterne er så let forståelige som muligt og at de er niveau inddelt, så alle kan være med. Jeg har designet i utrolig mange år og mit varemærke er, at der utrolig få fejl i mine strikkeopskrifter. På alle strikkeopskrifter bliver der læst korrektur flere gange, både af professionelle korrekturlæsere indenfor strik og af mine strikkere.

Når jeg designer, kan jeg godt lide at tage udgangspunkt i mode billedet. Jeg tilpasser altid mine design så de virker forfriskende og gerne med et lille twist. Jeg holder meget af at designe i forskellige mønstre, det kunne være ret/vrang mønster – det jeg også kalder relief mønstre. Der er ikke noget som at sidde med en lille remse indeni hovedet – det giver mig ro og fordybelse og tilmed, bliver strikketøjet ikke så kedeligt.
De gamle ‘hønsestrik sweatre, fair isle eller blot fler farvestrik, synes jeg er fantastisk at designe i. At lave mønstrene minder mig om dengang jeg gik på Designskolen, hvor vi lærte at sætte mønstre i rapport og omkring gestalt lovene. Det er dejligt når noget man har lært i sin ungdom på den måde hænger ved.
På samme måde har jeg det med farver – jeg kan ikke få nok. Næsten dagligt lægger jeg farver op der vil klæde hinanden – eller (nogen gange til min families store irritation), skal jeg lige tage et billede af en komposition hvor farverne bare spiller. Jeg har også mine ynglings motiver, eks. har jeg et bestemt sted nede ved roklubben, hvor jeg kommer. Her tager jeg altid det samme motiv, men på forskellige tidspunkter af døgnet og i forskelligt vejr. Det er helt utrolig så forskellige disse billeder er. Forleden kom jeg til at se at jeg på min telefon kar over 5000 billeder, er det ikke vildt! Måske skulle jeg få ryddet op.

Viser 1–16 af 127 resultater